Johan Boye Junge

epitaf Junge

Epitaf med portræt tegnet af billedhuger F.C. Wilster, dog formentlig udført af Weidenhaupt.

Johan Boye Junges anden hustru Frederica fik lov til at opsætte dette epitaf mod at betale 100 rdl. til kirkekassen. Epitafet blev sat på sin plads den 30. nov. 1778.
Boye Junge fik denne fornemme gravplads som en del af betalingen for at konstruere og bygge et nyt spir til Skt. Petri. Byggesagen var forfulgt af store vanskeligheder og forsinkelser, idet der lå flere forslag vedr. kirkespiret, blandt andet et af Eigtved, kongens hofarkitekt. Kirkerådet besluttede sig dog for Boye Junges model.

Da byggesagen var afsluttet d. 3.maj i 1757, mente man, at det ikke svarede til de forelagte tegninger og tilbageholdt betalingen, hvorefter Boye Junge nægtede at udlevere nøglerne til tårnet, så der ikke kunne ringes med klokkerne i et halvt år. Først efter højesterettens afgørelse kunne Københavns på den tid største byggeskandale afsluttes. Ved et uvejr i 1787 faldt den øverste del af spiret ned, og Andreas Kirkerup måtte rekonstruere en noget lavere spids, som ses i dag.

Boye Junge har som tømrermester også medvirket ved tagkonstruktionen på Christiansborg Slot.

Begravelser i den murede krypt:

  1. første hustru Birgitte (f. Heining)
  2. Johan Boye Junge bisat 28. marts 1778
  3. anden hustru Frederica Lovisa (f. Eilerts) bisat 6. marts 1783
  4. en søn af Boye Junge bisat 1791
  5. en datter af Boye Junge bisat 1804
  6. en datter af Boye Junge bisat 1804
  7. majorens hustru bisat 24. jan. 1815


tilbage

Nedenfor: Boye Junges originale konstruktionstegning af spiret (archiv Københavns Bymuseum)


Turm Junge